Vælg en side

Når det drejer sig om nytænkning og progressiv tilgang til fodbolden, står Sune i et skarpt lys. Ugens profil i “93’eren” er Sune Lærkedahl Jensen (født d. 8 august 1982) Sune er altså født det år, hvor B.93 vandt DBU’s pokalturnering for første og eneste gang. Apropos pokalfodbold: Sune blev divisionstræner i B.93 som 34-årig og fik debut mod FCK i Parken. Sune har været træner i ØB/ØIF, Skjold, Frem, Hvidovre og FC Nordsjælland før B.93. Han har en søn på ni år og bor med sin kæreste på Nørrebro.

Grunden til jeg er i B.93
Jeg synes der er et stort udviklingspotentiale i klubben. B.93 er en sovende kæmpe, og der er så mange uforløste ting i klubben, som jeg gerne vil være med til at forløse.

Det jeg holder mest af ved B.93
Personerne i klubben, som vil B.93 det bedste. Der er så mange ressourcer og gode folk i klubben, som virkelig vil klubben det bedste.

Min største oplevelse i B.93 regi
Der er mange. Sejren i Karel Stegemann tournament i foråret 16. Opleve debut og videresalg af Peter Bjur og Andreas Heimer. Pokalsejren i foråret 2014. Erfaringerne som 1. senior cheftræner.

Fem ting I skal vide om mig …
1 … Min søn spiller på U10 i B.93 …
2 … Jeg er født og opvokset på Nørrebro …
3 … Jeg har været i B.93 siden januar 2014 …
4 … Ingen ved om jeg er højre eller venstre benet …
5 … Motto: Succes handler om at beslutte sig for at få succes og så vælge de rigtige ting til og fra …

93’eren er skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Mark Bernquist.
Se arkivet med tidigere 93’eren portrætter.