Vælg en side

B.93’s blomstrende talentafdeling styres af mange kompetente og talentfulde trænere – i dag præsenterer vi en af dem i mandagens version af “93 eren”, nemlig Anders Aaskoven.

Anders Aaskoven (29. marts1990)
Anders Aaskoven står i spidsen for vores spændende U-17 hold. Anders kan bl.a. fortælle at han ser op til en tidligere Manchester United manager.

Grunden til jeg er i B.93
Min gamle trænerkollega fra Boldkluben Søllerød-Vedbæk tiden Michael Hjortkjær savnede en U19 assistenttræner i foråret 2015. Han havde forsøgt at lokke mig til B.93 i flere omgange, men til sidst lykkedes det for ham.

Det jeg holder mest af ved B.93
Jeg holder af tiden på træningsbanen og trænerkontoret sammen med ambitiøse spillere og trænerkollegaer.

Største 93-oplevelse
Pokalsejren over Brøndby med 5 U-landsholdsspillere i efteråret 2016.

Fem ting I skal vide om mig …
… Som 10 årig vandt jeg Danmarksmesterskabet som anfører for Søllerød. Vi slog B93 i gruppespillet 2-0.. …
… Jeg har vikarieret en halvleg som linjedommer i en 2. Divisionskamp. Dommeren trak sig med skade. Jeg var på tribunen og kunne træde til da jeg havde dommerkort …
… Mit idol er Sir Alex Ferguson …
… Jeg har en cand.merc fra CBS …
… Mit fuldstidsjob er ved Hilti som account manager.

93’eren er skrevet af Claus Vandborg.
Foto: Mark Bernquist.